USA kan være på vej med særlig »deal« til Grønland – især én ting kan lokke, siger ekspert

Oplægget er klart: For en stund skal Danmarks oftest citerede grønlandsekspert, Ulrik Pram Gad, se bort fra de sårede og oprørte følelser, som USAs præsident Donald Trump har vakt i Grønland. Vi visker tavlen ren, og forskeren skal alene forsøge at besvare spørgsmålet, om USA ud fra en nøgtern betragtning kan tilbyde en »deal«, der kan lokke Grønland ud af rigsfællesskabet og selvstyremodellen. Sådan en – en såkaldt aftale om fri associering – er angiveligt på tegnebrættet, ifølge Reuters. Men allerede fra første færd går det galt, og det kan ikke være anderledes, mener Ulrik Pram Gad, der forsker i Grønland og rigsfællesskabet på Dansk Institut for Internationale Studier. For skal to parter lave en aftale, kræver det, at begge parter tør stole på, at den holder. Sårede grønlandske følelser til side, er det et svært udgangspunkt, når forhandlingspartneren det ene øjeblik lover sikkerhed og rigdom, og det næste ikke vil afvise en militær invasion. »Hvis du kigger på Donald Trump som dealmaker, ville du så have lyst til at række den mand en lillefinger? Stoler du på, at den aftale holder i morgen? Den manglende tillid, tror jeg, er et grundlæggende problem fra grønlandsk side,« siger Ulrik Pram Gad. Ikke desto mindre er der særligt én ting, en »deal« med USA kan friste grønlænderne med, hvis Donald Trump i praksis er med på den, siger forskeren. »Der er noget, Grønland ikke har kunnet få fra Danmark, nemlig en formel anerkendelse som selvstændig stat. For en aftale om fri associering laver man med en stat,« siger han. USA kan vinde en budkrig om bloktilskud USA har i forvejen den slags aftaler med staterne Marshalløerne, Mikronesien og Palau. De har selvstændigt FN-medlemskab og fører det meste af deres udenrigspolitik selv. Til gengæld har de valgt at overgive suverænitet til USA, de har lagt jord til militærbaser og givet USA vetoret over forsvars- og sikkerhedspolitikken. Den anden vej får de økonomisk tilskud og amerikansk beskyttelse. Et andet eksempel er Cookøerne, som har en fri associeringsaftale med New Zealand. De har eget parlament, egen regering, egne love og bestemmer selv deres udenrigs- og sikkerhedspolitik. Indbyggerne har både statsborgerskab under Cookøerne og New Zealand. Øgruppen har intet forsvar og modtager mere end 600 millioner kroner om året i tilskud fra New Zealand, som står klar med beskyttelse og udenrigspolitisk bistand. Spørgsmålet er, hvordan en lignende aftale skulle se ud, hvis den skal trumfe Grønlands selvstyreordning med Danmark. Den indbringer landet i alt 5,7 milliarder kroner om året. Prioriterer USA Grønland højt nok, er det bare et greb i lommen at slå det, selvom det vil være svært at forsvare, når han generelt vil spare på statsapparatet. »USA skal komme med et meget stort tal, som kan matche bloktilskuddet. Her kan USA vinde en budkrig om den mest attraktive aftale, de kan principielt skrue det lige så højt op, som de har lyst til,« siger han. Den amerikanske drøm mod velfærdsstaten Et andet amerikansk salgsargument kan være løfter om at hjælpe Grønland med at udvikle sin minesektor, for trods mange års dansk indsats er det endnu ikke lykkes at få et større projekt i gang. Der vil givet være en modydelse i form af kontrol eller medejerskab indbygget i aftalen. Og her vil supermagten møde skepsis, vurderer Ulrik Pram Gad. »Der er et segment i grønlandsk politik, som synes, det kunne være fedt at få gravet nogle huller. Men jeg gætter på, at flertallet af den grønlandske befolkning gerne vil beholde den kontrol med den grønlandske undergrund, man kæmpede for at få i hele hjemmestyreperioden,« siger han. En god deal vil sandsynligvis også give fri adgang til at rejse til USA, bosætte sig der og nyde godt af systemet, hvilket mange steder i verden ville være et kæmpe salgsargument. Men i Grønland, som har adgang til blandt andet fri uddannelse, SU og behandling i et af verdens mest udbyggede velfærdssamfund, er den amerikanske drøm næppe lige så fristende. »Medmindre USA opbygger et helt særligt velfærdssystem til grønlændere, vil de med en aftale som den, indbyggerne på Marshalløerne har, få adgang til et system, som er væsentligt ringere end det danske,« siger Ulrik Pram Gad. Den frie adgang til USA vil heller ikke levere på et andet afgørende parameter: Den historiske tilknytning til Danmark, hvor 17.000 grønlændere bor i dag. »Der er mange grønlændere i Danmark, og der er mange grønlændere, hvis børn, kærester, mødre eller eksmænd er danskere, og derfor har de brug for en fri bevægelighed til Danmark,« siger han. Grønlandsekspert: »Havde han bare holdt sin kæft« Det begynder at ligne et svært salg, som næppe bliver nemmere af, at USA har krav til, hvordan Marshalløerne, Mikronesien og Palau bruger det økonomiske tilskud. Omvendt kommer bloktilskuddet fra Danmark uden bindinger, som hindrer Grønlands selvbestemmelse. Så er der afgivelse af suverænitet. For selvom Grønland i en fri associeringsaftale vil være selvstændig, skal USA have noget ud af det – ifølge Donald Trump handler hele øvelsen om forsvar og »kontrollen« med Grønland. Med USA vil Grønland blive miniput i et forhold til en meget større partner end Danmark, og supermagten vil næppe føle sig bundet til at give stor indsigt i, hvad der for eksempel foregår på Pituffik Space Base i Nordgrønland. »Det vil give mere formel suverænitet og et flag foran FN, og grønlandske ministre skal ikke have en dansk overfrakke med til udlandet. Men i praksis vil jeg mene, at Grønland allerede tilkæmper sig en de facto vetoret i rigsfællesskabets forsvars- og sikkerhedspolitik. Spørgsmålet er, om den ville være den samme i forhold til USA,« siger Ulrik Pram Gad. Du har beskæftiget dig med Grønland længe – set fra et grønlandsk perspektiv er en deal med USA så bedre eller dårligere end den med Danmark? »Der er politisk uenighed. Der er en fløj, som er mere klondike-kapitalistisk indstillet. Men på baggrund af valgkampen og mit kendskab til grønlandsk politik vil mit gæt være, at et stort flertal af befolkningen ikke vil finde sådan en attraktiv,« siger han. Og hvis vi så tager de følelser med, som Trumps fremfærd har vakt i Grønland – har en aftale med USA så en chance i overskuelig fremtid? »Havde han bare holdt sin kæft og ladet det her forslag dukke op, ville det nok have haft en fair chance for at overbevise en større del af grønlænderne. Men jeg tror, den attraktion, det kunne have haft, er blevet annulleret af hans personlige fremturen,« siger Ulrik Pram Gad. https://www.berlingske.dk/indland/usa-kan-vaere-paa-vej-med-saerlig-deal-til-groenland-isaer-en-ting-kan